Værd at vide om strikning

Strikning har været et populært håndarbejde i mange år, og i dag er det fortsat en elsket hobby blandt en bred vifte af mennesker. Strikning er nemlig noget alle kan lære, da der findes spændende projekter for både nybegyndere og dem, som har strikket i en længere periode.

I hverdagen kan strikning medvirke til afslapning og afkobling fra en travl dag på arbejde eller i skole og er en af grundene til, hvorfor det er så udbredt i dag. Derudover er det også fordelagtigt, at du ikke behøver at blive færdig inden for en bestemt tidsramme, men i stedet kan tage dig ligeså god tid som du har lyst til.

I strikkeverdenen er det kun fantasien, som sætter grænser, og der er uendelig mange veje at gå med kreativ strik. Du kan eksempelvis udvide din samling med spændende garntyper eller prøve en anderledes strikketeknik, når du først er blevet komfortabel med håndarbejdet. Lige meget hvad og hvordan du vælger at strikke, skaber du et helt unikt produkt, som der kun findes én af og som du helt selv har lavet. Fuldførelsen af sådan et projekt kan give en god følelse af tilfredsstillelse og mod til at kaste sig ud i endnu mere.

Når du først har fået en god idé til et strikkeprojekt, skal du finde en strikkeopskrift, som kan føre dig til det slutprodukt, som du ønsker dig. Strikkeopskrifterne er ligesom opskriften på aftensmaden og skal følges nøje, hvis du ønsker præcis det samme produkt som angivet. Har du ikke prøvet at bruge en strikkeopskrift før, kan det være lidt vanskeligt at forstå, men du skal ikke lade dig skræmme, da det er nemt at lære.

Praktiske overvejelser og aflæsning af strikkeopskrifter

Det første du højest sandsynligt vil bide mærke i, er at der i strikkeopskrifter fremgår redskaber, teknikker m.m. der skrives som forkortelser. Selvom det virker kompliceret i begyndelsen, skal man blot lære det at kende. Derfor vil vi nedenfor introducere dig for de mest gennemgående overvejelser i forbindelse med strikning, samt diverse måder at formulere sig på.

Valg af strikkepinde

I dag findes der mange varianter af strikkepinde, i forskellige størrelser, former, materialer m.m. Det vigtigste er dog typisk størrelsen på de pinde du strikker med, da det direkte afspejler sig i resultatet. Størrelsen på de pinde du skal bruge, vil typisk altid være angivet i strikkeopskriften med et nummer.  Nogle strikkepindstørrelser er særligt populære og går igen i mange strikkeopskrifter, hvorfor det kan være en god idé at anskaffe sig de mest gennemgående størrelser.

På danske strikkeopskrifter vil størrelsen på pindene stige i takt med diamaterens størrelse i mm og forkortes med et p.

Valg af garn 

Typisk vil du opleve at mængden af garn som du skal bruge, er angivet i gram eller skrevet som antal ”nøgler”. I langt de fleste tilfælde vil ét nøgle være svarende til 50 gram garn. Det kan dog variere, og derfor er det altid en god idé at tjekke ekstra op på særligt dette eller altid veje mængden.

Skal du strikke noget, som kan laves i forskellige størrelser, eksempelvis en cardigan, vil du typisk altid kunne læse dig til, hvor mange gram garn, du skal bruge til netop den størrelse, du ønsker.

Hvor mange penge du skal bruge på garn til dine strikkeprojekter, er helt op til dig. I dag finder du et bredt udvalg af både dyre og billige garntyper, så du kan finansiere ethvert projekt. Hvis du ønsker at strikke et stykke tøj, som du gerne vil have glæde af i mange år, kan det dog være en god idé at investere i garn af højere kvalitet. På den måde undgår du risikoen for at garnet skrumper under vask eller hurtigt mister sin farve, hvilket godt kan være tilfældet med garn af lavere kvalitet.

Sådan strikker du den rigtige størrelse

Vælger du at strikke et stykke tøj, vil størrelsesmulighederne typisk være angivet på en velkendt måde i form af S, M, L, XL, m.m. Størrelsen på tøjet afgør, hvor mange masker der skal slås op, og dette er naturligvis forskelligt størrelserne i mellem.

Skal du eksempelvis lave en striktrøje i størrelse L, skal du gøre dig bevidst omkring, hvilken placering L har i størrelsesrækken. I vores tilfælde står str. L ofte på den tredje plads, hvilket vil have en betydning for, hvordan du skal aflæse strikkeopskriften fremadrettet.

Står der på opskriften ”slå 110, 122, 128, 132, skal du også her kigge på tallet der er placeret på tredje pladsen ligesom L. I dette tilfælde skal du altså slå 128 masker for at få en str. L og se bort fra de andre tal. Masker forkortes med et m.

Til sidst skal det også nævnes, at lige meget hvilken størrelser du vælger, kommer du ofte til at støde ind på forkortelserne RS og VS, som står for henholdsvis retsiden og vrangsiden. Retsiden er den side som vender udad, mens vrangsiden er den side, som vender indad på et stykke tøj.

Hvad med mønstre?

Når du skal i gang med et strikkeprojekt kan du vælge at lave noget helt simpelt, hvor ingen mønstre indgår. Med andre ord vil du altså i dette tilfælde kun bruge én farve igennem hele tøjstykket. Du kan dog også vælge at lave noget med et mønster. Mønstrene kan både være simple, hvis du gerne vil lave noget som ikke er for svært, men også komplicerede, hvis du gerne vil have en spændende udfordring.

Er strikning en helt ny hobby, kan det være en god idé at starte med at strikke med en enkel farve. På den måde får du godt styr på de helt basale teknikker og kan derfra gradvis tilføje flere farver og mønstre. Mønstrene kommer i adskillige former og spændende motiver og vil tydeligt fremgå i strikkeopskriften. Skal nogle mønstre gentages, vil gentagelserne oftest være skrevet som *, eller blot forkortet til gent.

STRIKKEOPSKRIFTER HOS AOH CREATE

Hos AOH Create kan du finde et stort udvalg af strikkeopskrifter til enhver lejlighed og i forskellige sværhedsgrader - Fra strikkeopskrifter til nybegyndere og til meget avancerede opskrifter, så du kan lave hjemmelavede kreationer til hele familien. F.eks. finder du en strikkeopskrift på en lun hue til børn, eller hvad med en lækker, lang cardigan?

Du finder opskrifter på siden her fra både Kreativ strik og Alt om Håndarbejde strikkemagasin. Ønsker du at få dit magasin sendt hjem til dig - helt portofrit? Så kan du blive medlem her

STRIKKEOPSKRIFTER TIL KVINDER 

Hos os kan du få glæde af mange spændende og kreative strikkeopskrifter til kvinder. Iblandt disse mange varianter kan du finde opskrifter på eksempelvis bluser, ponchoer, cardigans, kjoler og meget mere. Her er du garanteret at finde noget til enhver smag, da du kan finde strikkemønstre i forskellige stilarter som hver især giver et unikt udtryk. Du kan eksempelvis både strikke en cardigan som har striber, hulmønstre, lommer, lynlås eller andet, så den passer til lige netop den stil, som du gerne vil opnå.

Derudover kan du også vælge at strikke modetilbehør som eksempelvis et halsrøret hårbånd eller et tørklæde. De typer af strik kan sætte prikken over i’et på et outfit og vil med garanti blive glædeligt brugt.

STRIKKEOPSKRIFTER TIL MÆND

Er du på udkig efter strikkeopskrifter til herrer, kan du hos AOH Create, finde mange kreative strikprojekter. Du kan eksempelvis vælge at gå i gang med en simpel herrejakke eller en med et mere kompliceret mønster. Har du lyst til at gå i gang med et mere kortvarigt forløb, kan du også strikke nogle herrestrømper eller en hue. Om du strikker til dig selv eller til en du holder af, vil du ved hjælp af vores strikkeopskrifter få et flot resultat som enhver vil blive glad for.

STRIKKEOPSKRIFTER TIL BØRN OG UNGE

Har du en nyfødt eller små børn, du gerne vil forkæle med noget nyt, bør du kigge nærmere på vores sortiment af strikkeopskrifter for små drenge og piger. Skal du strikke noget til en helt lille baby, kan du udover tøjet også kigge nærmere på vores strikkeopskrifter af legetøj. Du kan f.eks. strikke en sød slange der både kan bruges som sengerand til en baby og som sjovt legetøj i takt med barnet vokser.

Har du lidt større børn, eller vil du tilføje strik i en teenagers garderobe, kan du for eksempel kaste dig ud i en moderigtig vest til en dreng eller en sweater med sommerfuglemønster til en pige. Udvalget til små og store børn er stort og du finder mange strikkeopskrifter som vil blive deres nye favoritter.

STRIKKEOPSKRIFTER TIL BOLIGEN

Strikkeopskrifter behøver ikke kun at omhandle tøj og i denne forbindelse kan du hos AOH Create også finde kreative opskrifter på boligtilbehør. Er du træt af dit nuværende plaid, kan du eksempelvis vælge at strikke et nyt med spændende motiver og i forskellige farver. Under strikkeopskrifter til boligen, finder du desuden både lette og lidt svære projekter, og kan kaste dig ud i alt fra pynt til grydelapper, som altid er gode at have i et køkken.

STRIKKEOPSKRIFTER TIL BEGYNDERE

Er du nybegynder og kunne du tænke dig at prøve kræfter med et strikkeprojekt? Så finder du nemt en strikkeopskrift til nybegyndere hos AOH Create. Vores store udvalg af professionelle strikkeopskrifter er alle fra Kreativ Strik og Alt om Håndarbejde Strikkemagasin. Du kan finde alt fra mange nybegynderes favorit - det strikkede halstørklæde  - til lune pandebånd og huer til de kolde måneder. 

Er du allerede færdig med dit første strikkeprojekt og ønsker at kaste dig over noget lidt mere udfordrende, finder du det naturligvis også her. Du kan med fordel kigge efter opskrifter markeret med "2 Practiced" (find den under menuen til venstre under "level") der giver dig en smule mere udfordring. Du kan f.eks. strikke en lækker stribet cardigan der nok skal holde dig varm i de kolde måneder. 

GRATIS STRIKKEOPSKRIFTER

Hos AOH Create finder du et bredt udvalg af gratis strikkeopskrifter i professionel kvalitet – lige til at printe ud til kreativ udfoldelse. Du kan finde små smagsprøver på, hvad vi har at tilbyde inden for kreative projekter og større projekter, der kan inspirere og give dig lyst til at prøve mere. Hvad med at strikke varme halsrør og handsker til de kolde måneder?

Hver måned får alle modtagere af vores nyhedsbrev både et gratis symønster og en gratis strikke- eller hækleopskrift, der begge er specielt udvalgte og frit kan downloades (du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev nederst på siden her). Det gælder altså både et fuldt PDF print-selv-snitmønster med tilhørende fremgangsmåde og en gennemarbejdet strikke- eller hækleopskrift til kvinder, børn, mænd eller tilbehør.

Det er derfor hurtigt og nemt at komme i gang med dit kreative projekt - uden ventetid.